Mandag var tiden endelig inde. Skoene var bundet, uniformerne fine og strøget, passene pakket og taskerne lukket. Den længe ventede tour de Great Britain kunne begynde. Da uret i lufthaven slog 12:00 mødtes en lille flok spejdere. Spændingen kunne mærkes i luften og hurtigt blev forældrene, der var kommet for at sige farvel, sendt hjem igen for nu skulle de unge mennesker jo flyve fra det kendte Danmark ud mod eventyr. Efter lettere tekniske problemer ved flyselskabet, var den syv hovedet gruppe også tjekket ind og havde kunne aflevere deres baggage. Wupti dupti, var security også overstået og inden længe kunne benene strækkes på engelsk jord. Det tekniske kaos ville dog ikke lade gruppen slippe på sådan en mandag, og således startede eventyret med en jagt på en bil. Den skulle være stor og fed, og således fandtes en stor, sort og nisædet Mercedes, der ovenikøbet var splinterny. Stakkels bil, der nu skulle indsættes som spejder-mobil og blive godt og grundig beskidt. Hurtigt var bilen pakket, motoren startet og kursen sat mod 1st Tidewoth Scout Group, hvor første nat i poserne blev tilbragt.
Tidligt næste morgen gik turen videre til Stonehenge, hvilket efter alles mening ikke var synderligt imposant. Men et punkt på sight-seeing-tjeklisten var hermed afkrydset. Turen gik videre mod Wales, og de to medbragte telte sat op. Natten skulle tilbringes på Tudor Cole Scout Campsite, hvor der i forvejen boede 70 andre spejdere. Hurtigt fandtes det ud af, at engelske spejdere ikke bider, og således blev vi inviteret til stor middag, som de kaldte Sunday roast on a Thursday. En meget imponerende menu blev disket op for den lille danske gruppe. Så meget mad på en spejderlejr er indtil nu aldrig oplevet! Efter både mad og dessert blev der spillet et lidt mærkeligt spil, som mindede om en blanding af m-bold og softball. Klokken havde snart slået mange, og den trætte danske gruppe hoppede i poserne.
Onsdagen skulle starte tidligt. Teltene blev pakket og morgenmaden indtaget i bilen på vejen mod næste by. Efter fem timer i bil ankom gruppen i York. York er en by på størrelse med Ølstykke og Stenløse tilsammen, og var allerede i vikingetiden kendt af danskerne. Vores forfædre kendte denne nordengelske by somJorvik, hvilket også er navnet på det vikingecenter, der naturligvis skulle besøges. Udover at se på arkæologi, så sås byen og dens seværdigheder også. Hertil havde spejderne taget kontakt til en lokal spejder, Rachel, som fortalte om byen, seværdighederne og spøgelseshistoriene. Den lange dag afsluttes, da de syv trætte danskere kørte over en ekstrem lille bro, hvor der skulle betales 40 pence afgift, til spejdercenteret Aldwark Scout Camping Centre, der var mennesketomt til langt ud på aftenen.
Næste morgen stod den på flaghejsning med centret, hvorefter de engelske spejdere meget interesseret udspurgte om, hvor de fire trop-/seniorspejdere kom fra, hvilke fag, der haves i skolen i Danmark, og hvad mærkerne på uniformen betød. Efter morgenmaden gik turen videre mod Ratlingate Scout Camping Centre, hvor næste nat skulle tilbringes. På vejen derhen gjorde den danske delegation holdt ved Hadrians Wall. Hadrians Wall er en af romerne bygget mur, for at disse kunne beskytte deres territorium fra de ”vilde” skotterne. Af den grund følger den førhen 4 meter høje mur rimelig fint grænsen mellem Skotland og England. På Ratlingate Scout Camping Centre boede ligeledes andre spejdere. Disse inviterede til lejrbål om aftenen, hvilket der takkedes ja til. For at bidrage til lejrbålet, som er helt anderledes på engelsk maner, præsenterede danskerne råb for dem. Og således kunne man på hele centeret høre tjikkerlikker, bzzzzz og b-r-a-v-o.
Fredag morgen begyndte det pludseligt at dryppe. Sikke en dejlig afveksling fra det danske vejr, der denne dag var tørt og (meget) varmt. I regnen kunne spejderne efter en god morgenmad nyde det flotte Carlisle Castle. Et meget gammelt og imponerende slot. Efterfølgende gik turen over den skotske grænse til byen Galashiels. Her blev lejren slået op hos en lokal spejdergruppe. De havde en yderst imponerende hytte, med blandt andet et boulderrum og en amerikansk diner. Om man mon kunne blive her for altid? Dagen gik stille og roligt med en rundvisning i byen, besøg på en af de lokale pubber (for at drikke te og kaffe altså!) og madlavning.
Lørdag gik turen videre mod Edinburgh, hvor gruppen skulle overnatte på Bonaly Scout Centre. Et center, der kunne sammenlignes med Houens Odde Spejdercenter (KFUM-spejdernes store internationale spejdercenter lige uden for Kolding). Man kunne lave alle mulige ting på centeret; tage i klatrepark, sejle eller vandre i de omkringliggende bjerge. Her fik den lille danske gruppe tildelt en lejrplads og et skur med borde og stole, hvilket de synes var lidt spøjst. Dog fandt de snart ud af, at skurret var yderst praktisk i mod vinden, og derfor blev der spist indenfor i skurret. Da lejrpladsen var inspiceret tog de syv på tur op ad bakken og nød udsigten over byen.
Søndag stod i sightseeingens tegn, og derfor var spejderne blandt andet til gudstjeneste i den katolske domkirke, ved slottet, i parken og i nationalmuseet. Sightseeingturen fortsatte mandagen og endte i en nærliggende nationalpark. Herefter stod den allerede på tjek-ind og ventetid i lufthavnen, der var lettere forvirrende. Grundet nogle fejl med et tidligere fly kunne vores gate ikke frigives og således ankom den trætte danske gruppe med lettere forsinkelse i Københavns lufthavn, hvor familie stod og ventede.
Nu er taskerne pakket ud, teltene hængt til tørre og håret vasket. Med stor fornøjelse ses tilbage på en skøn uge op igennem Storbritannien, og glæden til det næste eventyr er stor.
Spejderhilsen og over and out.
Skrevet af Seniorspejder Kirsten Jung
