Visions- og planlægningsdag 2019

Så har alle ledere været samlet en hel lørdag og arbejdet med visioner for KFUM-Spejderne i Egedal.

Der er kommet mange gode ideer og tanker, og lagt mange planer for det kommende år.

En rigtig produktiv dag, som vi glæder os til at alle vores spejdere vil opleve resultatet af det næste år.

Juleweekend 24-25.11.2018

Så blev årets juleweekend skudt i gang, og det var fuld fart på fra starten af. Der blev lavet beton-nisser før frokost, og efter var der løb.
En masse sjove poster bød på alle mulige aktiviteter, og derefter ind og lave julekugler. Juletræet var et samlesæt fra sidste år, som endte med at komme til at se rigtig fint ud, med førnævnte kugler på.
Aftensmaden bød på det traditionsrige flæskesteg og rødkål, og da vi senere gik en tur, fandt vi Julemanden i skoven, da hans rensdyr var blevet væk. Han var rar, og gav gaver inden han gik.
Så var det i seng for Bævere og Ulve, mens Juniorer og Trop startede et bål op, og hyggede med popkorn inden sengetid.
Shelteren skal indvies i nat.

Juleweekenden blev afsluttet søndag, med lækker brunch på bålet, sammen med forældrene.
Vi siger tak for denne gang. 🎅🤶

Halloween-arrangement 27.10.2018

Fredag før Halloween holdte vi en u-hyggelig aften for vores spejdere og deres venner. Der var både mulighed for sår-sminkning, heksebrygning, at lave appelsinlamper og riste spøgelser og så selvfølgelig et besøg i den mørke, fortryllede skov.

Her kommer lidt billeder af forberedelserne til aftenens u-hygge. Klar parat start til en uhyggelig aften, med spejdere og venner.

Distriktsturnering 22-23.09.2018

Bæverne og ulvene har været på Distriktsturnering, hvor der skulle løses mange forskellige opgaver. De skulle bl.a. lave en bane og få en bold til at komme fra den ene ende til den anden uden at røre ved bolden. De skulle også få en pind rundt på en tovbane, mens alle skulle røre pinden hele tiden. Det ene af vores hold kom på en flot 2. plads. Nu bliver der bygget huler og lavet mad.

Bæver/Familiespejdermøde 08.09.2018

Bæverne har i dag været på besøg hos familiespejderne. Mødet stod i edderkoppens tegn. Der blev både fanget edderkoppespind og lavet edderkopper af pølser og pasta som så blev kogt på bålet og derefter spist med flueblod til. Til sidst skulle bålet slukkes, hvilket alle børn var meget behjælpelige med få gjort.

 

Juniormøde 28.05.2018

I aften blev det sidste af de tre karuselmøder afholdt, (hvor de, der skal rykke op efter sommerferien, er på besøg i deres kommende enhed) og hos Juniorerne betød det, at de skulle lave og afholde et løb for Bæverne, næsten helt uden hjælp!
Løbet blev planlagt af Juniorerne selv, med seks levende (bemandede) poster, og en tovholder på løbet, som satte det i gang, og ellers gik rundt og sørgede for, at alt gik godt.
Posterne bestod af opgaver, lege og gåder, og da det hele var færdigt, og Bæverne var blevet afleveret til deres ledere igen, mundede de tre karuselmøde-dage ud i mærket Styrk Patruljen til Juniorerne, som belønning for deres flotte samarbejde og gå-på-mod.
Det var en meget stolt leder, der kørte hjem efter mødet.

Fællesmøde 16.04.2018

Her til aften har enhederne holdt fællesmøde, hvor vi alle tog på foto-løb.
Børnene fik et foto som viste en del af et sted, som de skulle finde hen til, tage et billede selv af stedet og sende det til Trop-lederne (der stod for mødet), og så gå videre til det nye billede, som blev sendt.
Der blev gået op i det med liv og sjæl; bævere og ulve sammen, og juniore og senior sammen.
En rigtig sjov aften, som mange nok kan mærke i benene i morgen

Christina B. Christensens billede.Christina B. Christensens billede.
Christina B. Christensens billede.Christina B. Christensens billede.
Christina B. Christensens billede.Christina B. Christensens billede.
Christina B. Christensens billede.Christina B. Christensens billede.