Makeoverdag i Slagslundehytten 25.08.2018

Endnu en arbejdsdag er vel overstået.
I dag var det hytten i Slagslunde der trængte til en kærlig hånd, og det var ikke de helt små opgaver, vi satte i gang.
Loftet havde fået vandskade, og skulle rives ned; Juniorhytten har været sommerbolig for et KÆMPE gedehamsebo (som er fjernet på forsvarlig vis, af en fagmand), og stank af ådsler, så den skulle gøres ren; den skulle også løftes, så den kunne få nye understøttende bjælker; en ny reol skulle bygges i containeren, med tilhørende arbejdsbord, og der skulle lægges mere strøm derud; trappetrinnene skulle udskiftes og understøttes; bålpladsen skulle renses og gøres klar til brug; den store hytte skulle gøres ren; og så skulle der selvfølgelig også sørges for mad og drikke, til det arbejdende folk.
Tak for kampen til alle der var med, vi havde ikke nået det hele uden jer