Visions- og planlægningsdag 2019

Så har alle ledere været samlet en hel lørdag og arbejdet med visioner for KFUM-Spejderne i Egedal.

Der er kommet mange gode ideer og tanker, og lagt mange planer for det kommende år.

En rigtig produktiv dag, som vi glæder os til at alle vores spejdere vil opleve resultatet af det næste år.

Halloween-arrangement 27.10.2018

Fredag før Halloween holdte vi en u-hyggelig aften for vores spejdere og deres venner. Der var både mulighed for sår-sminkning, heksebrygning, at lave appelsinlamper og riste spøgelser og så selvfølgelig et besøg i den mørke, fortryllede skov.

Her kommer lidt billeder af forberedelserne til aftenens u-hygge. Klar parat start til en uhyggelig aften, med spejdere og venner.

Bæver/Familiespejdermøde 08.09.2018

Bæverne har i dag været på besøg hos familiespejderne. Mødet stod i edderkoppens tegn. Der blev både fanget edderkoppespind og lavet edderkopper af pølser og pasta som så blev kogt på bålet og derefter spist med flueblod til. Til sidst skulle bålet slukkes, hvilket alle børn var meget behjælpelige med få gjort.

 

Årsmagasin for 2016

Læs årsmagasinet for 2015 på https://issuu.com/egedal-spejder/docs/egedal_gruppe___rsmagasin_2015

I dette års udgave af årsmagasinet kan du læse om, hvad alle vores enheder har lavet det sidste år.

Vi bringer historier fra de små egernspejdere, der starter som 3-årige og fra vores støtteforening, Vennerne, som snarere dækker alderen 70+ – og alt derimellem.

I dette magasin kan du blandt andet læse om :

  • Ridderweekend for spejderbørn og –unge i alle aldre.
  • De store spejderes sommerlejr i Tjekkiet
  • Vores nye styregrupper, der tager sig af drift og udvikling af alt fra bålpladser til hjemmesider.

God fornøjelse.

Hyggelig sommerafslutning med god grillmad

I går mødtes spejdere, forældre og ledere til vores traditionsrige sommerafslutning i spejderhytten i Stenløse.

Hele 72 spisende gæster blev det til, og der var fyldt godt op ved bordene ude på vores gårdsplads!

Der blev grillet koteletter, pølser og flutes i lange baner, og salatbuffeten var også velbesøgt. Det viste sig faktisk, at 12 dåser majs slet ikke er i overkanten, når der skal holdes sommerfest.

Spejdere, forældre og ledere sidder bænket på spejderhyttens gårdsplads

Tak til alle spejdere og forældre, der var med til at afslutte spejderåret på hyggelig vis, og til vores frivillige ledere, som snittede salat og grillede kød til den helt store guldmedalje.