Makeoverdag i Stenløsehytten 04.10.2020

Endnu en makeoverdag går på hæld, og solen er nu gået ned over en flot og nyklippet spejdergrund i Stenløse.

De fleste kræfter blev lagt udenfor i det, efterhånden, rigtig fine vejr, og nu er der faktisk til at komme til for grønne vækster igen. Huggepladsen dukkede frem af vildnisset, trappenedgange og flagplads blev fundet frem, trekanten er igen blevet trekantet og parkeringspladsen blev næsten 4 meter bredere og 2 meter længere.

Vi takker dybt, store som små der kom og hjalp, og glæder os til at holde spejdermøder igen 😊💪✌🙋‍♀️

Arbejdsdag i Slagslundehytten 30.08.2020

Solen går ned over endnu en arbejdsdag i Slagslunde hytten. Der er blevet malet og slebet, fjernet og tilføjet, aset og maset 😅

Vejret har været perfekt og hænderne skruet godt på hos alle. Alt i alt produktiv dag, og vi takker af hjertet, alle der kom og hjalp.

Makeoverdag i Slagslundehytten 25.08.2018

Endnu en arbejdsdag er vel overstået.
I dag var det hytten i Slagslunde der trængte til en kærlig hånd, og det var ikke de helt små opgaver, vi satte i gang.
Loftet havde fået vandskade, og skulle rives ned; Juniorhytten har været sommerbolig for et KÆMPE gedehamsebo (som er fjernet på forsvarlig vis, af en fagmand), og stank af ådsler, så den skulle gøres ren; den skulle også løftes, så den kunne få nye understøttende bjælker; en ny reol skulle bygges i containeren, med tilhørende arbejdsbord, og der skulle lægges mere strøm derud; trappetrinnene skulle udskiftes og understøttes; bålpladsen skulle renses og gøres klar til brug; den store hytte skulle gøres ren; og så skulle der selvfølgelig også sørges for mad og drikke, til det arbejdende folk.
Tak for kampen til alle der var med, vi havde ikke nået det hele uden jer

Makeoverdag i Stenløsehytten 09.06.2018

Efter en lang og varm arbejdsdag i Stenløsehytten takker arbejdsmænd og -damer af for denne gang. Flag- og parkeringspladsen har endnu en gang fået dobbelt størrelse, og køkkenet har fået en tiltrængt omgang.
Vi var en lille, sluttet flok i dag, men der blev gået hårdt til den, og en stor tak gives til alle der hjalp. Nu har vi igen god plads at lave spejderarbejde på 😁

Arbejdsdag i Stenløse 07.10.2017

Endnu en succesfuld arbejdsdag er til ende, og selvom jeg ikke har været helt så flittig med kameraet som jeg plejer, er her da lidt at kigge på.
En stor indsats blev gjort på udearealerne med beskæring, opskæring og flytning af sten, imens der inde blev ryddet op i kælder, depot og tropslokale, hvor der også blev smadret et klaver.
Stor tak til alle ledere, forældre og børn, for dagens hårde arbejde.

Arbejdsdag i Slagslunde 2.9.2017

Sikke en god arbejdsdag!
Vi fik ordnet en masse ting der trængte ved hytten i Slagslunde: Ikke mindst blev der lavet ny dør til den lille hytte, så den igen kan bruges efter hærværket i sidste weekend; og så blev der ellers også malet, gjort rent, fixet vandskader og beskåret buske.
Et kæmpe tak for kampen til de sejeste børn, forældre, Venner og ledere.
Uden jer, gik det sket ikke