Troppen og seniorene drømmer om Spejdernes Lejr 2017 og hvordan vores indgangspotal skal se ud. Derfor skulle de minipionere blomsterpinde og sejlgarn.
Troppen og seniorene drømmer om Spejdernes Lejr 2017 og hvordan vores indgangspotal skal se ud. Derfor skulle de minipionere blomsterpinde og sejlgarn.
Troppen og seniorene har efter flere ugers tema om knob og stik, har de lavet en knob-tavle med de knob som de har øvet.
Planlægningen for sommerlejr i 2017 er i fuld gang, da hele gruppen deltager i Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg fra den 22. juli 2017 til 30. juli 2017.
Lejren bliver en af Danmarks største, ligesom det var i 2012, og bliver afholdt sammen med alle spejdere i Danmark.
Det er muligt at følge med i planlægningen og lejren på www.spejderneslejr2017.dk og som leder opfordres du til at tilmelde dig lejrens nyhedsbrev på www.spejderneslejr2017.dk/nyhedsbrev
Læs årsmagasinet for 2015 på https://issuu.com/egedal-spejder/docs/egedal_gruppe___rsmagasin_2015
I dette års udgave af årsmagasinet kan du læse om, hvad alle vores enheder har lavet det sidste år.
Vi bringer historier fra de små egernspejdere, der starter som 3-årige og fra vores støtteforening, Vennerne, som snarere dækker alderen 70+ – og alt derimellem.
I dette magasin kan du blandt andet læse om :
God fornøjelse.
Vores Facebook gruppe er nu blevet synlig for alle: KFUM-Spejderne i Egedal på Facebook
Der kommer der en masse nyt om hvad vi går og laver i enhederne
Til sommerafslutningen uddelte gruppelederen igen i år Egedal Gruppes Lederpris.
Prisen går til en spejderleder, som lederkollagerne synes har gjort noget særligt for gruppen i det forgangne år.
Lederprisen gik i år til Lotte Hedegaard, som er gruppeassistent og tropleder.
Hun fik prisen “for det store arbejde hun gør i rollen som gruppens sekretær og især for at have udvist stor vedholdenhed i arbejdet med at få kommunen til at igangsætte istandsættelsen af Egedal gruppes spejderhytte i Stenløse.”
Hele teksten til Lederprisen 2015 lyder:
“Lotte er en god sekretær for gruppen.
Hun sørger for at sende indbydelser og informationer ud, registrere tilmeldinger, bestille varer hjem fra spejderbutikken, forfatte og distribuere referater og for at opdatere vores medlemssystem, hjemmeside, adresselister og kalendere.
Hun samler trådene og stiller sig serviceminded til rådighed både for enhederne og for de opgaver, der løftes samlet i gruppen.
Lotte er nok den i Egedal gruppe, der sender allerflest e-mails ud, og det sætter vi stor pris på.
Også når det gælder mailkorrespondance med kommunen, er Lotte på sagen.
Hun er på fornavn med alle i kommunen, der er interessante at kende som frivillig forening, og hun påtager sig veloplagt opgaven, når der skal kommunikeres med kommunen. Også selvom hun bedst af alle ved, at det kommunikation med kommunen kan være en langvarig og træg proces.
Når det gælder vores spejderhytte i Stenløse, er kommunikation med kommunen af og til en nødvendighed, da det er kommunen, der har ansvaret for vedligeholdelse af hytten, mens det er os spejdere, der opdager, når det regner ind gennem taget.
Det har i årevis været et projekt at få kommunen til at bevilge et nyt tag til den nyeste del af spejderhytten, samt at få dem til at foretage flere andre reparationer.
Lotte har det sidste lange stykke tid været på sagen med kommunen. Først med et detektivarbejde for at finde frem til dem i kommunen, der er beslutningsdygtige i forhold til vores spejderhytte, og derefter har hun vedholdende og insisterende holdt kommunen op på deres ansvar for at vedligeholde vores spejderhytte.
Nu har Lottes anstrengelser båret frugt, i og med at kommunen endelig har sendt en kontrakt til underskrift hos en lokal håndværker.
Og når vi forhåbentlig snart kan igen holde spejdermøder i en hytte, der endnu en gang er både vind- og vandtæt, er det for en stor del Lottes fortjeneste.”
Mange gange tillykke til vores alle sammens Lotte.
I går mødtes spejdere, forældre og ledere til vores traditionsrige sommerafslutning i spejderhytten i Stenløse.
Hele 72 spisende gæster blev det til, og der var fyldt godt op ved bordene ude på vores gårdsplads!
Der blev grillet koteletter, pølser og flutes i lange baner, og salatbuffeten var også velbesøgt. Det viste sig faktisk, at 12 dåser majs slet ikke er i overkanten, når der skal holdes sommerfest.
Tak til alle spejdere og forældre, der var med til at afslutte spejderåret på hyggelig vis, og til vores frivillige ledere, som snittede salat og grillede kød til den helt store guldmedalje.
Tjek vores lækre årsmagasin for 2014 ud, hvis du vil se, hvad vi går og laver i vores spejdergruppe:
http://issuu.com/egedal-spejder/docs/egedal_gruppe___rsmagasin_2014_057b61f2abdbc3/1
Bæverne og ulvene har lige været på fælles sommerlejr i Kristi Himmelfartsferien.
Vi er ved at lægge indhold op på siden, så vend tilbage senere og se mere indhold, eller besøg vores Facebook side på www.facebook.com/spejderegedal
Du er også velkommen til at ringe til os på 47 17 12 49 hvis du har spørgsmål om at blive spejder.
Vi ses!