Juniorovernatning 02-03.04.2022

I weekenden afholdtes der Juniorovernatning, og Juniorerne havde selv planlagt weekenden med et klart mål: PizzAmok-mærket. Et mærke der kræver at man spiser pizza til alle måltider i 24 timer, lavet udendørs.

Vi startede med at gå ned og handle, hvorefter Juniorerne selv bar alle varerne tilbage i deres rygsække. Frokosten var pita-pizza på trangiasæt, aftensmaden lavede vi selv fra bunden og tilberedte på bålet, og morgenmadspizzaerne blev igen lavet på trangia, af resten af dejen.

Derudover blev der hygget igennem og leget, og et forsøg blev gjort på at overnatte i vores shelter i hvad der viste sig at være 6 graders frost. De fleste kom ind, da kulden viste sig for stærk, men to blev liggende.

Seje unger, alle sammen 💪

Tak for en hyggelig weekend 😎✌️