Bævermøde 27.09.2021

Bæverne har på aftenens møde været rundt på forskellige poster, hvor opgaverne handlede om nogle af vores højtider – Julen, påske, kristi himmelfart og pinse. På julenposten skulle bæverne hjælpe jomfru Maria frem til stalden, hvor hun føder Jesus. De fik en rafte (æslet) hvor vores bæverbamse (jomfru Maria) skulle side, mens bæverne skulle transportere raften og jomfru Maria rundt på en lille forhindringsbane uden, at hun faldt af. Påskeposten omhandlede den sidste nadver, her skulle bæverne smage på forskellige ting og så gætte hvad de smagte på. Til Kristi himmelfart skulle vi ud på en lille flyvetur, så bæverne lavede papirsflyvere, som de selvfølgelig fik lov til at flyve med. Til sidst kom pinsen, hvor vi fejre kirkens fødselsdag, så her lavede bæverne hver deres mini lagkage.

Vi har også i dag optaget Anton i bæverfamilien – Velkommen til ham.