På mandagens bævermøde afsluttede bæverne Kirkemærket, hvilket vi gjorde med et besøg i Slagslunde kirke. Præsten fortalte om de forskellige ting i kirken bl.a døbefonten, orglet og prædikestolen, som vi også fik lov til at komme op på. Børnene var meget nysgerrige og fortalte med stor iver alt det de vidste og stillede mange spørgsmål.
I mandags havde de to juniorpatruljer, Bjørnebanden og Nøddepatruljen, til opgave at arbejde lidt på deres standere.
Nøddepatruljen skulle lave deres stander fra bunden, da de er en helt ny patrulje, og derfor ikke havde nogen endnu. Pinden fandt de i skoven på sidste møde, og læderet blev købt i Skinhuset til lejligheden. Læder blev til flag og sat godt fast på pinden, og så må udsmykningen vente til næste møde. Bjørnebanden lavede deres stander sidste år, så de skulle brænde deres råb bag på flaget.
Bæverne har på aftenens møde været rundt på forskellige poster, hvor opgaverne handlede om nogle af vores højtider – Julen, påske, kristi himmelfart og pinse. På julenposten skulle bæverne hjælpe jomfru Maria frem til stalden, hvor hun føder Jesus. De fik en rafte (æslet) hvor vores bæverbamse (jomfru Maria) skulle side, mens bæverne skulle transportere raften og jomfru Maria rundt på en lille forhindringsbane uden, at hun faldt af. Påskeposten omhandlede den sidste nadver, her skulle bæverne smage på forskellige ting og så gætte hvad de smagte på. Til Kristi himmelfart skulle vi ud på en lille flyvetur, så bæverne lavede papirsflyvere, som de selvfølgelig fik lov til at flyve med. Til sidst kom pinsen, hvor vi fejre kirkens fødselsdag, så her lavede bæverne hver deres mini lagkage.
Vi har også i dag optaget Anton i bæverfamilien – Velkommen til ham.
På aftenens bævermøde var vi en tur i skoven. Vi startede med at lave et bål, hvor vi fik afprøvet hvilke ting fra skoven der brænder godt, hvilke ting der gav meget røg og hvilke ting der næsten slukkede bålet helt.
Der blev også tid til, at Loui og Arthur fik deres 1 års stjerne, Tillykke til dem, og Johannes blev optaget i bæverfamilien, Velkommen til ham.
Lørdag blev der afholdt Juniordag, og vi havde fået lov at være ved Lotte og Christens sommerhus i Asserbo hvor temaet var pandekager, som vi skulle lave på flere forskellige måder.
Vi startede med at handle, og kørte så derop sammen. Da det havde været en lidt lang køretur gik vi en kort tur for at røre benene, og lavede så frokost da vi kom tilbage: Madpandekager med salat, fiskefrikadeller og kyllingepølser.
Efter at vi havde vasket op, gik vi os en god lang tur i skoven, hvor vi både kom forbi Asserbo Shelter og Asserbo Slotsruin og endda en købmand der lige havde en is Tilbage igen hyggede vi os lidt med de medbragte sangbøger, og gik så i gang med aftensmaden: pizzapandekager og søde minipandekager til dessert. Så opvask og så blev vi hentet.
I mandags brugte Juniorerne mødet på deres patrulje, Bjørnebanden.
Dels blev der øvet venskabsknobet til tørklædet (det kom der den video ud af, som blev uploadet i mandags), dels øvede de sig på deres patruljeråb og i at melde klar, og dels færdiggjorde de deres nye tørklæder.
Juniorlederen havde indkøbt flotte røde tørklæder med en grøn stribe (da juniorfarven er grøn i vores Gruppe), og Juniorerne satte så selv bjørnepoten på.
Formålet med mærket er bl.a. at opleve glæden ved varieret og velsmagende mad. Madens duft, smag og udseende fortæller historier og lokker til nye oplevelser. Bæverne skal opleve glæde ved at udtrykke sig kreativt, og når bæverne er med i madlavningen, giver det stolthed over resultatet. Bæverne får mod på at smage nye ting og lyst til at udfolde sig kreativt, og man behøver ikke altid at følge kogebogen.
Vi har bl.a. kogt æg i kartofler, været på madløb, hvor vi duftede, smagte og så på billeder af mad fra hele verden, syltede agurker, peberfrugt og løg og så sluttede vi mærket af med at lave snobrød på 11 forskellige måder. Det blev til snobrød med bl.a. kanel, kardemomme, oregano, vanilje og kakao smag.
Endnu en makeoverdag går på hæld, og solen er nu gået ned over en flot og nyklippet spejdergrund i Stenløse.
De fleste kræfter blev lagt udenfor i det, efterhånden, rigtig fine vejr, og nu er der faktisk til at komme til for grønne vækster igen. Huggepladsen dukkede frem af vildnisset, trappenedgange og flagplads blev fundet frem, trekanten er igen blevet trekantet og parkeringspladsen blev næsten 4 meter bredere og 2 meter længere.
Vi takker dybt, store som små der kom og hjalp, og glæder os til at holde spejdermøder igen
Loading Comments...
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkPrivacy policy