Skattefri gave til KFUM-Spejderne i Egedal

Giv en skattefri gave

KFUM-Spejderne i Danmark er godkendt til at kunne modtage gaver, som giverne kan trække fra i skat efter de samme regler som gælder for gaver/bidrag til f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse.

For Egedal gruppe betyder det, at støttemedlemmer og sponsorer med fordel kan give deres bidrag til gruppen og samtidig få et skattemæssigt fradrag.

Kravet for, at giverne kan få et skattemæssigt fradrag er, at beløbet sammen med giverens cpr.nr. indberettes til SKAT.

I praksis sker det ved, at giverne indbetaler deres gave til KFUM-Spejderne.

Sammen med indbetalingen oplyser man det cpr.nr. eller cvr.nr som gaven skal indberettes på (skattefradraget) og hvilken gruppe der skal modtage pengene. Beløbet kan indbetales til Danske Bank på konto nr. 4183-4330164069, hvor der sammen med indbetalingen oplyses modtager af gaven (KFUM-Spejderne i Egedal) og cpr.nr. eller cvr.nr. på giver.

Du kan også give en skattefri gave via MobilePay.

Send beløbet til: 72642

Husk at notere dit cpr-nr samt den gruppe/distrikt pengene skal tilfalde (KFUM-Spejderne i Egedal).