Juniortrop (5.-6. klasse)

Børn i 5.-6. klasse kan være spejdere i juniortroppen hos KFUM-spejderne i Egedal.

Når man bliver juniorspejder, tager man for alvor hul på spejderlivet. Det er nu, at man bl.a. lærer at håndtere en økse og rejse et telt alene. Man begynder at lære at klare sig selv.

Hvad laver vi?

Juniorspejderne begynder at kunne arbejde mere selvstændigt i deres patruljer, uden så meget hjælp fra Lederne, og de lærer at løse opgaver sammen. De lærer at løfte i flok.

Juniorspejderne udvikler sig fra børn til unge mennesker, og de bliver udfordret på praktisk kunnen, sammenhold, mentalitet og tro. Som bevis på de færdigheder de tilegner sig, får de flotte mærker til uniformen.

Vi er både ude og inde, så tøj efter vejret er altid påkrævet.

Læs mere om, hvad vi laver, i vores program.

Her kan du se lidt af det vi finder på:

Hvornår mødes vi?

Vi mødes på hverdagsaftener, enten i Stenløse eller Slagslunde, men vi kan også finde på at være andre steder.

Du kan se mere om mødetid og -sted i vores program.

Se også hvor vores spejderhytter ligger.

Vil du være med?

Hvis du har fået lyst til at prøve at være spejder, er du velkommen til at komme og prøve at være med et par gange, inden du melder dig ind.

Du kan starte til spejder på alle tider af året – og vi har for tiden ingen venteliste. 

Kontakt os gerne for at høre mere, eller skriv en sms om, at du gerne vil være med. Du finder kontaktoplysninger længere nede på denne side.

Du kan også læse mere på siden Bliv Spejder.

Kontaktoplysninger

Christina B. Christensen
Mobil: 40 19 11 94
Mail: christina@egedal-spejder.dk