Familiespejder (børnehave)

Hvis du har børn der går i børnehave, altså i alderen fra 3 år og op til skolestart, kan jeres familie blive en del af familiespejderne hos KFUM-spejderne i Egedal. Vores familiespejderenhed bliver kaldt Egernene.

Familiespejder er en enhed der består af familier – det vil sige både børn og voksne.

Børn kan være familiespejdere sammen med deres forældre, bedsteforældre, onkler, tanter eller andre voksne, de godt kan lide. Og der er selvfølgelig også plads til at ældre og yngre søskende kan komme med.

Hvad laver vi?

Familiespejder er fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre.

Familiespejder tager udgangspunkt i emnerne natur, leg og oplevelse.

Vi tilpasser i fællesskab programmet, så det passer til børnenes alder og interesser.

Læs mere om hvad vi laver i vores program, som kan ses her.

Vi er altid udenfor, så husk påklædning efter vejret.

Hvornår mødes vi?

Vi mødes om formiddagen en dag hver anden weekend. 

Vi holder møder rundt omkring i Egedal. Vi mødes ofte i Ganløse Eged og ved Guldbjergmose og Buresø. Vi bruger også vores hytter i Stenløse og Slagslunde. Se hvor vores spejderhytter ligger.

Du kan se mere om mødetid og -sted i vores program.

Vil I være med?

Hvis I har fået lyst til at prøve at være spejdere, er I velkomne til at komme og prøve at være med et par gange, inden I melder jer ind.

I kan starte til spejder på alle tider af året – og vi har for tiden ingen venteliste. 

Kontakt os gerne for at høre mere, eller skriv en sms om, at I gerne vil være med. Du finder kontaktoplysninger længere nede på denne side.

Du kan også læse mere på siden Bliv Spejder.

Hvis du allerede nu er klar til at melde dig ind, så kan du gå direkte til Indmeldelse.

Kontaktoplysninger

Kamilla Vej
Mobil: 2011 8510
Mail: kamilla@egedal-spejder.dk