Spejdertrop (6.-8. klasse)

Unge i 6.-8. klasse kan blive spejdere i troppen hos KFUM-Spejderne i Egedal.

I troppen er man rigtig spejder, og her lærer man at samarbejde, klare sig selv og tage ansvar.

Hvad laver vi?

Som spejder lærer man klassiske spejderfærdigheder, som man skal bruge for at klare sig selv i naturen eller når man er på lejr. Men vi lærer også ting som er gode at kunne for at klare sig selv i en hverdag fyldt med teknologi og sociale medier.

Spejderne arbejder på egen hånd i teams om at løse opgaver, og spejderne lærer herigennem både problemløsning og at samarbejde, samt at være selvstændige og tage ansvar.

Vores faste teams er en tryg ramme for udvikling af den enkeltes kompetencer samtidig med at der skabes sammenhold og venskaber for livet.

Der er masser af lejre, hvor man kan teste sine færdigheder og det er også rig muligheder for at komme på ungdomskurser og derved starte på en lederuddannelse.

Her kan du se lidt af det vi finder på:

Hvornår mødes vi?

Spejdertroppen mødes hver mandag aften kl. 18-20.00, enten i Stenløse eller Slagslunde. Se hvor vores spejderhytter ligger.

Vil du være med?

Så kontakt os meget gerne for at høre mere!

Lasse Winther Jakobsen
Mail: LasseW@egedal-spejder.dk
Mobil: 40 85 95 60