Rovere (17 år +)

Man bliver aldrig for gammel til at være spejder!

Vi har 2 roverklaner for over 17-årige spejdere i Egedal gruppe:

Der er fri tilgang til alle klaner, men da de er dannet på forskellige tidspunkter, dækker de primært nogle bestemte aldersgrupper.

Spejderarbejde der udfordrer voksne

At være rover er ikke det samme som at være leder – selvom mange rovere også er ledere.

Roverklanen er et fællesskab af ligesindede voksne. Spejderarbejdets metoder og værdier er lige vedkommende for både børn, unge og voksne, og i klanen har vi mulighed for at arbejde på et niveau, der udfordrer og udvikler voksne.

Ansvar for vores omverden

Ideen med en roverklan er, at man både er noget for sig selv og hinanden, og samtidig også tager ansvar for verden omkring os.

Aktiviteterne i en roverklan bør omfatte de tre områder natur, samfund og livssyn, og gennem disse er der mulighed for at række både ud over klanen og ud af spejdergruppen for at gøre en forskel for mennesker og miljø i vores omverden.

Inde på de enkelte klaners sider kan du læse mere om hvad de hver især prioriterer: Klan BatmænMr. Mac Merphey’s Clan.