Hyggelig sommerafslutning med god grillmad

I går mødtes spejdere, forældre og ledere til vores traditionsrige sommerafslutning i spejderhytten i Stenløse.

Hele 72 spisende gæster blev det til, og der var fyldt godt op ved bordene ude på vores gårdsplads!

Der blev grillet koteletter, pølser og flutes i lange baner, og salatbuffeten var også velbesøgt. Det viste sig faktisk, at 12 dåser majs slet ikke er i overkanten, når der skal holdes sommerfest.

Spejdere, forældre og ledere sidder bænket på spejderhyttens gårdsplads

Tak til alle spejdere og forældre, der var med til at afslutte spejderåret på hyggelig vis, og til vores frivillige ledere, som snittede salat og grillede kød til den helt store guldmedalje.